Sådan plejer du dine extensions efter aftagning – klar til næste gang
Vigtigt: Tapen skal naturligvis fjernes fra dine trenser. Gør det ved forsigtigt at nulre i siden af tapen med fingrene og hive den af. Har du rester tilbage, kan du sprøjte lidt aftagningsvæske på og nulre igen. Kam forsigtigt gennem hårene med en kam for at minimere hårtab, inden du hiver tapen af.
Efter at du har fjernet dine tape-in extensions, er det vigtigt at give dem den rette pleje, så de er i perfekt stand til næste påsætning. Følg denne enkle rutine for at bevare glans, fugt og holdbarhed.
Steps
- Grundig rensning
Vask extensions ved trenserne med en dybderensende shampoo. Første vask fjerner limrester fra tapen, anden vask renser i dybden og fjerner ophobede stylingprodukter og silikone. Afslut med en fugtgivende shampoo eller plejende shampoo på resten af håret for blødhed og glans. - Dybdeplejende hårkur
Vrid forsigtigt overskydende vand ud. Brug en nærende hårkur (fx Silicone Mix, MAUI Shea Butter Mask, Garnier Hair Food eller amika: Soulfood). Lad kuren virke 5–10 minutter, før du skyller grundigt. - Balsam og leave-in
Skyl kuren ud og fordel en fugtgivende balsam i længderne, undgå trenserne. For ekstra pleje kan du derefter påføre en let leave-in conditioner, som beskytter mod udtørring. - Tørring
Dup forsigtigt håret tørt med et mikrofiberhåndklæde. Lufttør når muligt, ellers føntør på lav varme. Sørg for, at håret er helt tørt inden opbevaring eller genpåsætning. - Serum eller hårolie
Afslut med en dråbe let serum eller hårolie i længderne for ekstra glans og beskyttelse mod spaltede spidser.
Med denne plejerutine bevarer dine extensions deres blødhed, styrke og smukke glans – klar til mange nye stylingmuligheder!